Fem i Pentakler: tarotkortets betydning og symbolik

Kortet kort fortalt

Billedet på kortet

I Sol da Alma Tarot er det nat, og det sner. Bag scenen rejser sig den mørkeblå væg på en stenkirke, med sne samlet på taget i øverste venstre hjørne. Midt på væggen lyser et højt, smalt vindue med spidsbue, med en ravfarvet glasmosaik, hvor der er tegnet stjerner og små gyldne cirkler; lyset, der strømmer ud, er varmt, næsten som ild. Længere nede til venstre brænder en jernlygte fastgjort til muren. I luften svæver fnug og gyldne lyspunkter. Til højre står nøgne træer, og på jorden dækker sneen alt med en blålig glans. I forgrunden går to skikkelser side om side. Den til venstre bærer en mørkegrøn kjortel bundet med en snor, har et lyst tørklæde over hoved og skuldre og går støttet på to krykker af træ med blikket rettet nedad. Den til højre er svøbt i et brunt sjal og en brun hætte, med hænderne samlet foran brystet, og ser alvorligt lige frem. Begge har støvler på.

I Rider-Waite-Smith fra 1909 er scenen i det væsentlige den samme, og det var den, maleriet i Sol da Alma tog udgangspunkt i: to tiggere går gennem sneen en kulsort nat, under en farvet glasmosaik med fem pentakler mellem grene; den ene, med forbundet hoved og en klokke om halsen, går på krykker, og den anden, barfodet, er svøbt i et laset sjal. Sol da Alma mildner elendigheden: skikkelserne er fattigt klædt, men ikke i laser, og de har fodtøj på; klokken forsvinder; de fem mønter i glasmosaikken giver plads til en mosaik af stjerner og cirkler, helt i guld; og der tilføjes en tændt lygte på muren – et andet lys, endnu tættere på vejen.

I Marseille-tarotten er der hverken kirke, sne eller skikkelser: Fem i Pentakler viser fem mønter, fire i hjørnerne og én i midten, mellem ornamenter af bladværk. Temaet om afsavnet ved lysets dør er en tolkning, som Rider-Waite-Smith gjorde synlig.

Symbolikken, detalje for detalje

Hele dette kort er bygget op om en kontrast: kulden udenfor og lyset indenfor. Det, kortet siger, ligger i afstanden – den korte afstand – mellem de to.

Sneen og natten

Den svære tid: det materielle livs vinter, perioden hvor alt koster mere. Sneen varer ikke evigt, men så længe den ligger, må man igennem den.

Det oplyste vindue

Trygheden, hjælpen, fællesskabet, det man savner. Det er lige der, på væggen ved siden af – men skikkelserne går forbi uden at se det, eller uden at føle, at de har ret til at gå ind.

Glasmosaikken med stjerner

I Rider-Waite-Smith viser glasmosaikken de fem pentakler: værdien, der findes, men på indersiden. I Sol da Alma er det en mosaik af gyldne stjerner: lyset, håbet, den dimension, som afsavnet ikke kan slukke.

Den tændte lygte

Særegen for maleriet i Sol da Alma: et mindre og nærmere lys, i højde med dem, der går forbi. Den minder om, at ikke al hjælp er stor – nogle gange er et lys ved siden af vejen nok.

Krykkerne

Skrøbeligheden, den støtte, man har brug for for at komme videre. Den, der bruger dem, går stadig: kortet taler om begrænsning, ikke om stilstand.

De to skikkelser

Fællesskabet i modgangen. Der er mangel, men ikke fuldstændig ensomhed: to mennesker går sammen gennem natten. Det er også en påmindelse om, at den samme vanskelighed kan deles af et par, en familie, en gruppe.

Tørklæderne og sjalerne

Den beskyttelse, der er mulig. Det lidt, man har, brugt til at holde kulden ude. Det er billedet på den, der klarer sig med det, der er.

Kirken

Institutionen, fællesskabet, stedet hvor man bliver taget imod. Det kan være bogstaveligt – hjælp fra en organisation, en familie, en gruppe – eller symbolsk: troen, meningen, det, der varmer indefra.

De nøgne træer

Årstiden, hvor intet vokser. Men træer uden blade er ikke døde: de venter. Femmeren er en vinter, og efter vinteren kommer Sekseren.

Historien om Fem i Pentakler

Tarotten opstod i Norditalien i 1400-tallet som et kortspil, og dens fire kulører – bægre, sværd, stave og mønter – er de samme som i de latinske spillekort, man stadig spiller med i Portugal og Spanien. I de første spil og i Marseille-spillene, der fik deres faste form i 1600- og 1700-tallet, havde talkortene ingen scene: Fem i Pentakler var fem mønter placeret som øjnene på en terning.

I slutningen af 1800-tallet tildelte Den Hermetiske Orden af det Gyldne Daggry, Golden Dawn, hvert talkort en planet i et tegn og en titel. Fem i Pentakler fik Merkur i Tyren og titlen »De materielle vanskeligheders herre«. Femmerne er i alle kulører prøvelsens kort, og i Jordens kulør er prøvelsen konkret: mangel på midler, på arbejde, på tryghed.

Det var Rider-Waite-Smith, tegnet af Pamela Colman Smith under vejledning af Arthur Edward Waite og udgivet i 1909, der gav alle de små arkaner en scene. Waite beskriver to tiggere, der i en snestorm går forbi et oplyst vindue, og giver kortet betydningen materielle vanskeligheder, især armod. Han tilføjer, pudsigt nok, at nogle kortlæggere læste det som et kort for kærlighed og elskende, for samhørighed og enighed – måske på grund af de to skikkelser, der går sammen. Scenen med sneen og glasmosaikken blev kortets klassiske billede, og det er den, Sol da Alma følger, med sit eget maleri.

Fem i Pentakler opret: betydningen

Opret er Fem i Pentakler mangelens kort. Det kan være mangel på penge – en uventet udgift, et indtægtstab, en svær måned –, på arbejde, på bolig, på tryghed. Det peger på en periode med trange kår, hvor man må vende hver en mønt og holde ud. Firerens stabile form er brudt, og man må finde en anden.

Men Fem i Pentakler taler også om en mangel, der ikke kun er materiel: følelsen af udelukkelse, af ikke at høre til, af at stå udenfor, mens de andre er indenfor i varmen. Det kan beskrive en, der føler sig sat udenfor i en gruppe, en familie, et job – eller som sætter sig selv udenfor, af skam eller af stolthed.

Og det er her, kortet har sin nøgle. Vinduet er oplyst, lige ved siden af. Hjælpen findes, ofte tættere på, end man tror, og det, der mangler, er at bede om den, se den eller tage imod den. Fem i Pentakler lover ikke, at vinteren går over af sig selv, men det minder om, at ingen behøver at komme igennem den uden ly.

Fem i Pentakler omvendt

Omvendt bliver Fem i Pentakler ikke sin egen modsætning: det er den samme prøvelse, der mister kraft eller vender sig indad. I bedste fald er det ly, der bliver fundet – hjælpen der kommer, arbejdet der dukker op, døren der alligevel var lige ved siden af. Afsavnet begynder at give sig, langsomt; man mærker stadig kulden, men man kan allerede se vejen ud. Det er en bedring snarere end en sejr.

I andre tilfælde trækker vanskeligheden ud, fordi man afviser den åbne dør: stoltheden, der forhindrer én i at bede om hjælp, skammen, der får én til at skjule situationen, vanen med at føle sig udenfor, selv når man ikke længere er det. Kortet kan også pege på en fattigdom, der er mere indre end ydre – at have nok og leve, som om intet var tilstrækkeligt. Rådet er det samme: løft blikket mod vinduet, og bank på døren.

Fem i Pentakler i kærlighed

I kærlighed taler Fem i Pentakler om en svær periode, man gennemlever sammen, eller om en følelse af at være forladt. Det kan beskrive et par, der går igennem økonomiske vanskeligheder og bliver sat på prøve – men som går sammen, ligesom de to skikkelser i sneen. Kortet siger, at båndet kan komme stærkere ud af det, hvis ingen af dem slipper den andens hånd.

Det kan også tale om følelsesmæssig ensomhed, om at føle, at kærligheden er på den anden side af ruden, eller om et forhold, hvor den ene føler sig holdt udenfor. For den, der er single, peger det på en periode med savn, hvor man skal passe på ikke at tage imod et hvilket som helst ly. Omvendt varsler det afslutningen på en kold periode: en tilnærmelse, en dør der åbner sig, en, der endelig lader sig hjælpe.

Fem i Pentakler i arbejde og økonomi

I arbejdet kan Fem i Pentakler pege på en periode uden arbejde eller med usikkert arbejde, et fald i ordrer, en virksomhed i vanskeligheder, eller følelsen af ikke at have en plads i et team. Det siger ikke, at situationen er endelig; det siger, at den er hård, og at den kræver ressourcer – støtte, uddannelse, et netværk – for at blive overvundet.

Når det gælder penge, er det kulørens tydeligste kort om trange kår: udgifter, der er større end indtægterne, et tab, gæld, behovet for at skære ned. Rådet er praktisk: skjul ikke situationen, søg hjælp og information, tag imod den støtte, der findes. Omvendt peger det på en gradvis økonomisk bedring, en hjælp, der kommer, eller en løsning, der lå tættere på, end man troede.

Fem i Pentakler i sundhed og velvære

I spørgsmål om velvære taler Fem i Pentakler om en periode med træthed og skrøbelighed, hvor det er vigtigt ikke at isolere sig og at tage imod støtte fra andre. Krykkerne på billedet minder om, at der ikke er noget galt i at have brug for hjælp. Kortene erstatter ikke nogen form for sundhedsfaglig hjælp: her som ved ethvert andet kort taler tolkningen om holdning, ikke om diagnose.

Fem i Pentakler i det spirituelle liv

På den indre vej er Fem i Pentakler kortet for den, der føler sig langt fra lyset – uden tro, uden mening, uden fællesskab. Billedet siger, at lyset ikke er forsvundet: det brænder stadig i vinduet og venter. Ofte er det netop perioderne med mangel, der får et menneske til at søge efter det, der virkelig betyder noget. Glasmosaikken med stjerner minder om, at der findes en rigdom, som kulden ikke kan røre.

Fem i Pentakler som råd

Som råd siger Fem i Pentakler: bliv ikke stående ved døren. Bed om hjælp, søg dem, der kan støtte dig, lad ikke stolthed eller skam holde dig ude i kulden. Pas på det væsentlige, spar hvor du kan, og gå ikke alene igennem det, du kan gå igennem sammen med andre. Det oplyste vindue er tættere på, end det ser ud.

Fem i Pentakler i oplægningens positioner

I fortiden

En periode med trange kår eller udelukkelse, der satte spor og stadig påvirker den måde, man forholder sig til penge eller til andre på.

I nutiden

En svær periode med mangel eller usikkerhed. Hjælpen findes, men den er endnu ikke blevet søgt eller taget imod.

I fremtiden

En advarsel: en periode med tilbageholdenhed er på vej, og det er klogt at forberede sig på den allerede nu.

Som hindring

Frygten for mangel, følelsen af udelukkelse, eller stoltheden, der forhindrer én i at bede om hjælp.

Som resultat

En prøvelse, der skal gennemleves. Hvis kortene omkring det er gunstige, viser det, at man kommer igennem den med den rette hjælp.

Numerologi og korrespondancer

Femmeren er prøvelsen: Firerens form brister, og der opstår tab, gnidning eller mangel. Det er trinnet, der tvinger én til at bevæge sig. I Pentaklernes kulør – Jordens, kroppens, pengenes og hjemmets kulør – er prøvelsen den mest konkrete af alle: den tryghed, der blev vundet i Fireren, er ikke længere sikret. Manden, der klamrede sig til mønten, bliver, et kort senere, den, der går i sneen uden nogen. Men Femmeren er ikke rækkens ende: det er trinnet, der tvinger én til at søge Sekseren, den retfærdige udveksling, hjælpen, der kommer.

I Golden Dawn-traditionen svarer Fem i Pentakler til Merkur i Tyren og har titlen »De materielle vanskeligheders herre«. Merkur er sindets, udvekslingens og bevægelsens planet; Tyren, et jordtegn, er komfortens, besiddelsens og stabilitetens tegn. Forbindelsen mellem de to giver kortet dets tone: en uro, der forstyrrer det, der burde være solidt, og som kræver opfindsomhed for at finde en udvej.

Kombinationer med andre kort

• Seks i Pentakler — Hjælpen, der kommer efter de trange kår; velgørenheden, støtten, udvekslingen, der genopretter balancen.
• Fire i Pentakler — Frygten for at miste, der forværrer følelsen af mangel; at spare af panik i stedet for af forsigtighed.
• Es i Pentakler — En konkret mulighed, der gør en ende på afsavnet; en materiel ny begyndelse.
• Ypperstepræsten — Støtte fra en institution, et fællesskab eller en person med autoritet; kirkedøren, der åbner sig.
• Stjernen — Håbet, der vender tilbage efter en svær periode; lyset for enden af vinteren.
• Eneboeren — Isolation og tilbagetrækning i en periode med mangel; eller at finde i sig selv det, der mangler udenfor.
• Tårnet — Et pludseligt tab, der efterlader én i kulden; bruddet på en materiel tryghed.
• Solen — Vinterens afslutning: situationen bliver tydeligt bedre, og lyset kommer ind igen.
• Fem i Bægre — Sorg og savn på samme tid: et tab, der mærkes både i pengepungen og i hjertet.
• To i Bægre — Et bånd, der holder til modgangen; et par, der kommer igennem den svære tid sammen.
• Ti i Sværd — At nå bunden – og netop derfor kun at kunne gå opad herfra.
• Ni i Stave — Modstandskraft og udholdenhed i en svær periode; at holde ud lidt endnu, med forsigtighed.