Ni i Stave: tarotkortets betydning og symbolik

Kortet kort fortalt

Billedet på kortet

I Sol da Alma Tarot står en mand med mørkt skæg og et hvidt klæde viklet om hovedet på en mark med tørt, gyldent græs. Han har en lang, mørkegrøn kjortel på med en kappe i samme farve slynget over skulderen, et læderbælte, teglrøde bukser og slidte støvler; han bærer armbånd om begge håndled. Med begge hænder holder han en høj, grov stav, der er stukket ned i jorden, og han kigger over skulderen, bagud og til siden, med et anspændt ansigt. Rundt om ham står andre stave af groft træ plantet i jorden på række langs en sandet sti, der fjerner sig mod horisonten. Himlen er ensartet blågrøn uden skyer, og den lave sol kaster lange skygger på jorden.

I Rider-Waite-Smith fra 1909 er scenen i det væsentlige den samme, og det var den, maleriet til Sol da Alma tog udgangspunkt i: en mand med bandage om hovedet, der holder fast i en stav, kigger skævt til siden med otte stave stillet op bag sig som en palisade. Men der er forskelle. I Pamela Colman Smiths kortspil er bandagen tydeligvis en sårets forbinding, stavene har skud med blade og står alle samlet i en tæt række på en grå jord med grønne bakker i baggrunden. I Sol da Alma minder det hvide klæde mere om en turban end om en forbinding – såret antydes, men vises ikke –, stavene er tørre pæle uden blade, og i stedet for en lukket palisade danner de en række af markeringer langs stien, som pælene i et hegn i et stort, tørt landskab.

I Marseille-tarotten er der ingen figur: kortet viser kun kulørens ni stave, krydset i et gitter, med en lodret stav gennem midten og små planteornamenter i mellemrummene. Billedet af den sårede vogter er skabt af Rider-Waite-Smith.

Symbolikken, detalje for detalje

Alt på kortet taler om en styrke, der allerede er blevet sat på prøve. Manden er ikke en frisk helt: han er en, der har lært af kampene, og hver detalje viser prisen for og værdien af den erfaring.

Staven i hænderne

Den sidste udvej, den styrke, der stadig er tilbage. Han løfter den ikke for at slå: han holder fast i den og støtter sig til den. Den er både våben og stok.

Blikket over skulderen

Årvågenheden og også mistilliden. Den, der én gang er blevet overrumplet, ser sig altid tilbage. Det er kortets dyd og dets risiko.

Klædet om hovedet

I Rider-Waite-Smith er det en bandage: mærket efter et tidligere sår. I Sol da Alma er det et hvidt, viklet klæde, der lige så vel kan være en forbinding som beskyttelse mod solen. I begge tilfælde minder det om, at han allerede har fået slag.

Stavene plantet i jorden

Forsvarsværkerne, der er bygget op over tid: grænser, erfaring, lærdomme. De skal beskytte – men de kan også lukke inde.

Stien, der fjerner sig

I Sol da Alma følger rækken af pæle en sti helt ud til horisonten. Vejen er lang og endnu ikke til ende, men den er afmærket: man ved, hvor man skal gå.

Det tørre græs

Et tørt terræn, slidt af solen. Kampen har været lang og har sat sine spor; der er ikke længere overflod omkring, kun det, der har holdt stand.

Det grønne i tøjet

Livet, der fortsætter trods alt. Midt på den tørre mark er figuren den eneste grønne plet – modstandskraften, der stadig er levende.

De lange skygger

En lav sol, sent på eftermiddagen. Dagen er ved at slutte, ligesom kulørens cyklus: der er ikke langt igen.

Nitallet

Kulørens næstsidste kort. Ilden har nået sit yderpunkt: det er ikke længere begyndelsens begejstring, men beslutsomheden hos den, der ikke giver slip.

Historien om Ni i Stave

I de første tarotspil, malet i Norditalien i 1400-tallet, og siden i Marseille-spillene, der fik deres faste form mellem 1600- og 1700-tallet, var Ni i Stave blot et talkort: ni stave anbragt i et gitter, som blev brugt til at spille tarocchi. Det havde hverken figur eller sin egen historie.

Det første lag af betydning kom fra Golden Dawn i slutningen af 1800-tallet, der gav hvert nummereret kort en titel og en astrologisk korrespondance. Ni i Stave fik tilskrivningen Månen i Skytten og titlen »Den Store Styrkes Herre«. Styrke betyder her ikke vold: det er fastheden hos den, der holder stand.

Det billede, alle kender i dag, blev til i 1909 i Arthur Edward Waites og Pamela Colman Smiths kortspil. I bogen, der fulgte med, beskrev Waite figuren som en, der læner sig op ad staven og venter med et opmærksomt blik, som en, der venter på en fjende, og de otte stave bag ham som en palisade i god orden. Han gav kortet betydningen styrke i modstand: bliver han angrebet, vil han møde angrebet med mod. Sol da Alma Tarot følger denne læsning og denne scene, med sit eget maleri.

Ni i Stave opret: betydningen

Opret er Ni i Stave modstandskraftens kort. Personen har været igennem vanskeligheder, har sikkert allerede fået nogle slag og er træt – men står stadig oprejst. Kortet siger, at der ikke er langt igen, at det væsentlige er gjort, og at dette ikke er tidspunktet at give slip. Det er kortet for den sidste anstrengelse, opløbsstrækningen, den udholdenhed, der skiller den, der når frem, fra den, der giver op lige ved døren.

Det taler også om erfaring. Manden i Ni i Stave er ikke længere naiv: han ved, hvad der kan gå galt, og forbereder sig på det. I en læsning er det en styrke – opmærksomhed, forsigtighed, evnen til at forudse problemer og til at forsvare det, der er bygget op. Stavene plantet i jorden er grænser, han selv har sat, og som beskytter ham.

Endelig er det et kort om værdighed. Det lover ikke, at det bliver let: det lover, at personen har styrke nok til at klare det, der stadig mangler. Ofte dukker det op for den, der er lige ved at give op, netop for at sige, at det ikke er tiden.

Ni i Stave omvendt

Omvendt bliver Ni i Stave ikke det modsatte af modstandskraft: det er den samme vagt, slidt op eller vendt mod den, der holder den. Den første betydning er udmattelse – personen har holdt ud så længe, at hun ikke kan mere, og garden falder af træthed, ikke af valg. Det kan pege på lysten til at give op tæt på målet eller på et reelt behov for at stoppe op og samle kræfter.

Den anden betydning er overdrivelsen: vagten, der holdes, når der ikke længere er grund til det. Mistilliden bliver en vane, grænserne bliver til mure, og personen behandler den, der kommer for at hjælpe, som en fjende. Det er kortet for den defensive stivhed, for »jeg er blevet snydt før«, for det gamle sår, der stadig styrer reaktionerne i dag.

I begge tilfælde beder kortet om et ærligt spørgsmål: hvad er det egentlig, jeg forsvarer mig imod? Nogle gange er svaret at lægge staven fra sig og hvile; andre gange er det at åbne hegnet og lukke nogen ind.

Ni i Stave i kærlighed

I kærlighed taler Ni i Stave om en, der har lidt og er blevet på vagt. For den, der er alene, kan det pege på et vist besvær med at stole på andre, en tendens til at teste den anden, før man giver sig hen, eller frygten for at gentage en gammel historie. Det forhindrer ikke kærligheden, men beder om tid: tillid bygges langsomt op.

I et forhold er det kortet for dem, der er kommet igennem en svær periode og stadig er sammen – modstandskraften hos et par, der ikke har givet op. Det kan bede om en sidste anstrengelse for at komme over en krise, der næsten er løst. Omvendt advarer det mod jalousi, konstant forsvarsberedskab, skænderier, der udspringer af gamle sår, eller mod trætheden hos den, der ikke længere har kræfter til at kæmpe for et forhold, som kun den ene part bærer.

Ni i Stave i arbejde og økonomi

I arbejdet beskriver Ni i Stave opløbet på et svært projekt, en periode med pres, en stilling, der skal forsvares. Det siger, at anstrengelsen vil være det værd, og at det ikke er tid til at opgive. Det begunstiger den, der er vedholdende og har erfaring: man ved, hvor problemerne ligger, og det er en fordel. Det kan også tale om konkurrence, om at skulle beskytte en position eller en idé mod nogen, der vil tage den.

I økonomien beder det om forsigtighed og reserver. Det er ikke et kort for lette gevinster, men for at holde fast i det, man har, og klare en stram periode, indtil tingene bliver bedre. Omvendt advarer det mod udbrændthed – at arbejde ud over sine kræfter – og mod den mistillid, der forhindrer en i at tage imod støtte, partnere eller nyttige råd.

Ni i Stave i helbred og velvære

I spørgsmål om velvære taler Ni i Stave om modstandskraft og om evnen til at komme sig og fortsætte. Omvendt minder det om, at ophobet træthed kræver ægte hvile, og at det at holde ud ikke er det samme som at have det godt. Kortene erstatter ikke nogen form for sundhedsbehandling: læsningen giver holdninger og tendenser, aldrig diagnoser.

Ni i Stave i det åndelige liv

På den indre vej er Ni i Stave udholdenheden i en praksis, der koster, troskaben mod et formål, når den første begejstring er forbi. Det taler også om de forsvarsværker, der er bygget op gennem livet: nogle beskytter, andre isolerer kun. Kortets opgave er at skelne dem fra hinanden – at bevare årvågenheden uden at lade den blive til frygt.

Ni i Stave som råd

Som råd siger Ni i Stave: hold ud, der er ikke langt igen. Giv ikke slip nu på det, der har kostet så meget at holde oppe. Men det siger også: se på det, der omgiver dig – hvis dit forsvar stadig tjener dig, så behold det; hvis det kun lukker dig inde, så åbn en sprække. At holde stand er en dyd, så længe der er en grund til det.

Ni i Stave i oplægningens positioner

I fortiden

En lang kamp, der har efterladt spor og lærdomme; den erfaring, der forklarer dagens forsigtighed.

I nutiden

Opløbet på en svær periode: ægte træthed, men styrke nok til at nå i mål.

I fremtiden

En sidste udfordring, der skal mødes; der bliver brug for endnu en anstrengelse, og personen har det, der skal til.

Som forhindring

Mistilliden, forsvarsholdningen, de gamle sår, der forhindrer en i at komme videre; eller udmattelsen.

Som resultat

Sagen holder og når i mål – med anstrengelse, men oprejst.

Numerologi og korrespondancer

Nitallet er kulørens yderpunkt: dens egenskab drevet til grænsen, på godt og ondt. I Ilden er viljens yderpunkt den vilje, der ikke overgiver sig. Derfor kan Ni i Stave være den beundringsværdige styrke hos den, der holder ud, eller stædigheden hos den, der ikke længere ved, hvornår man skal stoppe – den samme flamme i to forskellige grader. Efter Ottetallets fart er bevægelsen sat ned; og før Titallets tyngde er der stadig styrke til at holde fast.

I Golden Dawns tradition svarer Ni i Stave til Månen i Skytten. Månen taler om instinktet, hukommelsen og de reaktioner, der kommer indefra; Skytten, et ildtegn, om målet i det fjerne og energien til at nå derhen. Kombinationen beskriver kortet godt: en styrke, der kommer af levet erfaring, og et mål, man endnu ikke har tabt af syne. Ordenens titel, »Den Store Styrkes Herre«, taler om en styrke, der måles på evnen til at holde stand.

Kombinationer med andre kort

• Styrke — En umådelig indre styrke: modstandskraft, der kommer af ro og ikke af aggression.
• Retfærdighed — At forsvare det, der er retfærdigt; en sag, der kræver fasthed helt til det sidste.
• Kejseren — At beskytte en position med disciplin og struktur; autoritet, der modstår pres.
• Stjernen — Håbet, der vender tilbage efter kampen; såret begynder at hele.
• Syv i Stave — En langvarig kamp: at forsvare sin position på flere fronter på én gang.
• Ti i Stave — Udmattelse: at bære for meget efter allerede at have holdt stand længe. Tid til at bede om hjælp.
• Fire i Sværd — Nødvendig hvile: at stoppe op og komme til kræfter før den sidste anstrengelse.
• Ni i Sværd — Bekymring og søvnløse nætter; årvågenheden, der er blevet til angst.
• Fem i Bægre — Såret efter et tab, der stadig præger tilliden.
• Fire i Pentakler — At forsvare det, man har, med næb og kløer; frygten for at miste.
• Verden — Afslutningen på en svær cyklus er i sigte: modstandskraften vil blive belønnet.