Ti i Pentakler: tarotkortets betydning og symbolik

Kortet kort fortalt

Kortets billede

I Sol da Alma Tarot er scenen indrammet af en stor bue af gylden sten, dækket af vedbend og grønne grene. Til venstre, siddende på et stentrin, er en gammel mand med meget hvidt og langt hår og skæg, svøbt i en mørkegrøn kappe broderet med lilla drueklaser og blade; han har hænderne hvilende på knæene og ser roligt ud mod vejen. Til højre, i skyggen af murene på et hus med altan, står et ungt par: kvinden, med langt brunt hår og ferskenfarvet kjole, læner sig op ad manden, i vest og rød kappe, som har armen om hende. Ved siden af dem sidder tre langhårede hvide hunde på det flisebelagte underlag, vendt mod den gamle. Længere væk, midt på den brolagte vej, der fører nedad, går et lille barn i blå kjole alene. I baggrunden breder sig en by med lyse huse og røde tage, med et spidst kirketårn, grønne bakker og blålige bjerge. Fra buen hænger ti guldmønter med stjerner, ophængt i tynde snore i forskellige højder.

I Rider-Waite-Smith fra 1909 er scenen i det væsentlige den samme, og det var den, Sol da Alma-maleriet tog udgangspunkt i: en gammel mand med hvidt skæg, der sidder til venstre i en kappe rigt broderet med drueklaser og andre symboler, har to hvide hunde ved sin side, vendt mod ham; under en bue taler en mand og en kvinde sammen, og et lille barn kigger frem ved kvinden. I baggrunden ses huse og et tårn, og på buen er der et våbenskjold. De ti mønter er malet hen over hele scenen, anbragt efter mønsteret i kabbalaens Livets Træ. Sol da Alma bevarer den gamle mand, kappen med druerne, buen, parret og hundene, men ændrer kompositionen: mønterne hænger fra buen i stedet for at svæve over figurerne, uden det kabbalistiske mønster; hundene er tre og sidder ved parret; og barnet er på afstand, alene på vejen, i stedet for hos forældrene.

I Marseille-tarotten har Dix de Deniers ingen scene: det er ti mønter anbragt mellem løvornamenter. Familien, buen og hundene er en skabelse fra Rider-Waite-Smith.

Symbolikken, detalje for detalje

Dette kort taler om alt det, der går videre fra én generation til den næste. Hver detalje tilføjer en nuance.

De tre generationer

Den gamle, parret og barnet er en families hele tid: fortiden, der grundlagde, nutiden, der opretholder, fremtiden, der skal arve. Rigdommen i Ti i Pentakler tilhører ikke én person; den tilhører en slægt.

Den siddende gamle mand

Grundlæggeren, bedstefaren, husets hukommelse. Han arbejder ikke længere: han ser på. Hans rigdom er skabt, og hans rolle er nu at give den videre.

Kappen med druer

Et livs høst. De samme druer som i Ni i Pentakler, nu broderet på den gamles kappe: arbejdets frugt er blevet en del af, hvem han er, og af det, han efterlader.

Det unge par

Generationen, der holder huset i gang, den, der har nutiden i sine hænder. De står sammen, i favn, og deres forening er det, der sikrer kontinuiteten.

Barnet på vejen

Fremtiden. I Sol da Alma-maleriet går det alene, allerede et stykke væk: det er den, der skal arve, men også den, der en dag skal gå sin egen vej.

Hundene

Loyaliteten, beskyttelsen, hjemmelivet. De er vendt mod den gamle, som om de anerkendte hans autoritet. De er den troskab, der binder familien til huset.

Stenbuen

Indgangen til et domæne, overgangen mellem huset og verden. Det er en struktur, der stod der, før disse mennesker kom, og som vil stå der efter dem.

De ti ophængte mønter

Den samlede rigdom, der svæver over hele familien. De hænger over figurerne: de tilhører alle og ingen i særdeleshed.

Byen i baggrunden

Fællesskabet, det sted, familien hører til. Arven er ikke kun penge: den er også et navn, en egn, en plads i verden.

Kirketårnet

Traditionen og de institutioner, der giver form til en families liv – ritualerne, skikkene, reglerne, der gives videre.

Historien om Ti i Pentakler

I de første tarotspil fra Norditalien i 1400-tallet og i Marseille-spillene, der blev fastlagt mellem 1600- og 1700-tallet, var Ti i Pentakler et talkort: ti tegnede mønter uden figur. Det blev brugt til tarocchi-spillet og havde ingen egen spådomsbetydning.

I slutningen af 1800-tallet gav den hermetiske orden Golden Dawn hvert talkort en titel og en astrologisk tilskrivning. Ti i Pentakler fik Merkur i Jomfruen og titlen »Rigdommens Herre« – rigdommen ikke længere som gevinst, men som fuldendt tilstand.

I 1909 gav Arthur Edward Waite og Pamela Colman Smith kortet scenen med familien under buen, der fører ind til et hus og et domæne. I bogen, der fulgte med spillet, gav Waite kortet betydningerne gevinst, rigdomme, familieanliggender, arkiver, slægt og en families bolig. Pamela Colman Smith anbragte de ti mønter efter kabbalaens Livets Træ, et mønster, som Golden Dawn brugte til at ordne tallene fra et til ti. Sol da Alma Tarot følger scenen og læsningen, men hænger mønterne op i buen og giver barnet sin egen vej.

Ti i Pentakler opret: betydningen

Opret er Ti i Pentakler arvens kort i den bredeste forstand: det, man modtager fra dem, der kom før, og giver videre til dem, der kommer efter. Det kan være penge, et hus, en familievirksomhed – men også et navn, et fag, værdier, en måde at være i verden på. Det taler om varig tryghed, om rødder, om tilhørsforhold.

Det er familiens og hjemmets kort. I en læsning kan det varsle køb af et hus, en flytning til et blivende hjem, et bryllup, der forener to familier, en ny generations fødsel, en familiesammenkomst. Det begunstiger alt, der tænkes på lang sigt: sikre investeringer, opsparing, testamenter, planer for børn og børnebørn.

Det, der skiller det fra Ni i Pentakler, er delingen. I Nieren er rigdommen personlig og nydes alene; i Tieren er den fælles og går fra hånd til hånd. Ti i Pentakler siger, at den sande velstand er den, der varer længere end os – og at den derfor ikke kun kan måles i penge.

Ti i Pentakler omvendt

Omvendt mister Ti i Pentakler ikke arven: det er den samme arv, stridt om. Huset splittes, søskende bliver uvenner over skiftet, formuen, der skulle samle familien, kommer til at skille den ad. Kortet kan tale om familiekonflikter på grund af penge, anfægtede testamenter, familievirksomheder i krise eller et hus, som ingen vil have, og som ingen tør sælge.

Det kan også tale om traditionens vægt: familiens forventninger, der binder, det nedarvede fag, man ikke selv valgte, følelsen af, at livet allerede var afgjort, før det begyndte. Eller om for meget af den samme tryghed – at være så bundet til formuen og til en families facade, at man holder op med at leve sit eget liv. Kortet beder dig skelne mellem det, du har modtaget, og det, du er, og beslutte, hvad der er værd at bevare.

Ti i Pentakler i kærlighed

I kærlighed er Ti i Pentakler et af de mest solide kort i spillet. Det taler om forhold, der tænkes på lang sigt: ægteskab, fælles liv, hjem, børn, en familie, der bygges op. For et par er det tegnet på et stabilt engagement og en fælles fremtid. For den, der er single, kan det varsle en person, man kan lægge planer med – ofte mødt gennem familien eller gennem den faste vennekreds.

Omvendt advarer det mod familiens indblanding i forholdet, mod konflikter om penge i parforholdet eller mod et forhold, der holdes i live af facade og bekvemmelighed og ikke af kærlighed.

Ti i Pentakler i arbejde og økonomi

I arbejdet begunstiger det etablerede virksomheder, familievirksomheder, solide institutioner, sikre job med fremtid. Det kan pege på et fag, der går i arv fra forældre til børn, eller på en stilling i en organisation med traditioner. Ved et spørgsmål om et projekt siger det, at det har forudsætningerne for at holde.

I økonomien er det farvens stærkeste kort: formue, sikre investeringer, fast ejendom, arv, pension, opsparet rigdom. Omvendt kan det advare mod konflikter ved skifte, mod familiegæld eller mod risikable investeringer, der sætter det på spil, som det har taget generationer at bygge op.

Ti i Pentakler i helbred og velvære

Ved spørgsmål om velvære taler Ti i Pentakler om stabilitet, om familiens rutiner, om den støtte, der kommer fra de nære bånd, og om et langt og vellevet liv. Omvendt minder det om den træthed, der kommer af at bære alles problemer. Kortene erstatter ikke nogen form for behandling: læsningen taler om holdning og tendens, ikke om diagnose.

Ti i Pentakler i det åndelige liv

På den indre vej er Ti i Pentakler traditionen: det, man modtager fra forfædrene, en families eller et folks praksisser og værdier. Det kan tale om forsoning med ens egne rødder, om erkendelsen af, hvad man skylder dem, der kom før, eller om ansvaret for at give noget videre til dem, der kommer efter. Det minder om, at ingen begynder fra nul: vi er alle arvinger, og vi efterlader alle noget.

Ti i Pentakler som råd

Som råd siger Ti i Pentakler: tænk langsigtet. Byg noget, der holder, pas på familiebåndene, ær det, du har modtaget. Og det siger også: arven er til for at bære, ikke for at binde. Bevar det, der er værd at bevare, og hav modet til at give slip på det, der tynger mere, end det hjælper.

Ti i Pentakler i oplægningens positioner

I fortiden

Rødderne: en familie, en arv eller en tradition, der har formet den nuværende situation.

I nutiden

Et øjeblik med stabilitet og tryghed; eller et spørgsmål om familie, hjem eller formue, der ligger på bordet.

I fremtiden

En varig tryghed er på vej: et hjem, et engagement, en familie, en arv.

Som hindring

Familiekonflikter, vanskelige skifter eller vægten af forventninger og traditioner.

Som resultat

Et solidt og varigt udfald, som ikke kun gavner spørgeren, men også dem, der står vedkommende nær.

Numerologi og korrespondancer

Tieren er cyklussens afslutning: alt, hvad farven kunne give, er givet, med den overflod og den vægt, det fører med sig. I Pentakler, Jordens farve, tager cyklussens afslutning form af den fuldendte rigdom – huset, der er bygget, formuen, der er skabt, familien, der er etableret. Det er punktet, hvor materien holder op med at tilhøre én person og kommer til at tilhøre en hel tid. Men Tieren er også overgang: efter den kommer hofkortene, og det, der er samlet, skal forvaltes af nogen.

I Golden Dawn-traditionen svarer kortet til Merkur i Jomfruen. Merkur er udvekslingens, handelens og overleveringens planet; Jomfruen er Jordens tegn for metoden, ordenen og omsorgen. Sammen beskriver de scenen godt: en velforvaltet rigdom, der cirkulerer og gives videre fra generation til generation. Deraf den titel, ordenen gav det: »Rigdommens Herre«.

Kombinationer med andre kort

• Ypperstepræsten — Traditionelt bryllup, familieceremoni, værdier, der gives videre.
• Kejseren — Familiens autoritet, en velforvaltet formue; husets overhoved.
• Kejserinden — Frugtbarhed og overflod; en familie, der vokser.
• Ti i Bægre — Fuldkommen familielykke: materiel tryghed og følelsesmæssig harmoni.
• Fire i Stave — Et hus, der indvies, en familiefest, rødder, der fejres.
• Ni i Pentakler — Fra personlig rigdom til delt rigdom; det, man har bygget op alene, kommer til at bære andre.
• Konge i Pentakler — En solid og velforvaltet formue; familiens eller virksomhedens overhoved.
• Dommen — Spørgsmål om arv, testamenter, familieanliggender, der kommer op til overfladen.
• Tårnet — Et brud i familien eller formuen; det, der så solidt ud, vakler.
• Fem i Sværd — Strid ved skifte; en arv, der splitter.
• Djævelen — Overdreven tilknytning til formuen; familien bundet af pengene.
• Fire i Pentakler — At bevare for enhver pris; frygten for at miste det, man har arvet.