Syv i Pentakler: tarotkortets betydning og symbolik

Kortet kort fortalt

Billedet på kortet

I Sol da Alma Tarot fylder et træ med rund krone og tæt, grønt løv næsten hele kortet. Fra grenene hænger seks guldmønter i snore, hver med en gylden stjerne i midten, som frugter. Den syvende mønt ligger på jorden til venstre, ved rødderne, halvt på skrå i jorden. Til højre støtter en ung mand med brunt hår, i en lyseblå kortærmet skjorte, cowboybukser og brune sko, sig til skaftet på en skovl, der er stukket ned i jorden. Han har hånden under hagen og hovedet på skrå, eftertænksom, med blikket sænket. Himlen er blidt rosa, som sidst på eftermiddagen; bag træet er der en linje af højt, mørkt græs, og jorden er brun muld.

I Rider-Waite-Smith fra 1909 er idéen den samme, og det var den, maleriet i Sol da Alma tog udgangspunkt i: en ung landmand, støttet til skaftet på en hakke, ser på en grøn busk, hvor seks pentakler sidder fast, mens den syvende ligger på jorden ved hans fødder. Sol da Alma ændrer nogle detaljer med mening: den lave busk bliver til et højt træ, og mønterne hænger fra grenene som modne frugter; den voksne mand fra spillet fra 1909 er her en ung fyr, klædt som i dag; hakken giver plads til en skovl; og den syvende mønt flytter fra hans fødder hen til træets rødder. Den unge mand i Rider-Waite-Smith ser på mønterne; den i Sol da Alma ser ud til at se mere ind i sig selv end på træet.

I Marseille-tarotten er der hverken figur eller træ: Syv i Pentakler viser syv mønter placeret mellem stiliserede grene. Temaet om bonden, der venter på høsten, er en tolkning, som Rider-Waite-Smith gjorde synlig.

Symbolikken, detalje for detalje

Alt på dette kort taler om tiden, der ligger mellem at plante og at høste. Træet vokser, mønterne modnes, og den unge mand lærer at vente.

Træet

Arbejdet, der vokser af sig selv, når det først er plantet. Et træ har ikke travlt: det tager år at bære frugt. Det er billedet på den langsigtede investering, på det, der ikke løses fra den ene dag til den anden.

Mønterne som frugter

I maleriet i Sol da Alma hænger mønterne fra grenene som frugter: resultatet af anstrengelsen er synligt, det er der, men det er endnu ikke høstet. Det kan være modent, eller det kan have brug for mere tid.

Mønten ved rødderne

Det, der allerede er høstet, eller det, der faldt før tid. Det kan være den første frugt, beviset på at arbejdet giver udbytte; det kan også være et lille tab, der minder om, at ikke alt når at modnes.

Skovlen

Arbejdet, der er gjort, og arbejdet, der stadig mangler. Han slipper den ikke: han støtter sig til den. Syverens hvile er en pause, ikke en opgivelse.

Hånden under hagen

Eftertanken, status, tvivlen. Den unge mand spørger sig selv, om anstrengelsen var det værd, hvad han skal gøre nu, om han skal vente eller skifte kurs.

Det sænkede blik

Særegent for maleriet i Sol da Alma: han stirrer ikke på mønterne som i spillet fra 1909; han ser ud til at se ned i jorden eller ind i sig selv. Syverens vurdering er også en vurdering af en selv.

Den unge mand

I Sol da Alma er figuren ung: det er et arbejde, der stadig er i sin begyndelse, eller en lektie i tålmodighed, man lærer tidligt. Tøjet fra i dag siger, at denne ventetid hører til alle tider.

Den rosa himmel

Dagens slutning, timen, hvor man holder op og ser på det, man har gjort. Det er hverken nat eller morgen: det er mellemrummet mellem arbejdet og resultatet.

Den bare jord

Den bearbejdede jord, uden ukrudt, klar. Høsten afhænger nu af ting, man ikke har kontrol over – vejret, årstiden, naturen.

Historien om Syv i Pentakler

Tarotten opstod i Norditalien i 1400-tallet som et kortspil, og dens fire kulører – bægre, sværd, stave og mønter – er de samme som i de latinske spillekort, man stadig spiller med i Portugal og Spanien. I de første spil og i Marseille-spillene, der fik deres faste form i 1600- og 1700-tallet, havde talkortene ingen scene: Syv i Pentakler var en opstilling af syv mønter mellem bladværk.

I slutningen af 1800-tallet tildelte Den Hermetiske Orden af det Gyldne Daggry, Golden Dawn, hvert talkort en planet i et tegn og en titel. Syv i Pentakler fik Saturn i Tyren og titlen »Den uopfyldte succes' herre«. Det er en streng titel: den taler om en succes, der var inden for synsvidde, men som ikke bliver til noget, eller som lader vente på sig. Saturn er tidens og grænsernes planet, og det er den, der giver kortet dets tone af ventetid.

Det var Rider-Waite-Smith, tegnet af Pamela Colman Smith under vejledning af Arthur Edward Waite og udgivet i 1909, der gav alle de små arkaner en scene. Waite beskriver en ung mand, der læner sig på sin stav og ser opmærksomt på syv pentakler, som sidder fast i en busk, og bemærker, at man skulle tro, at de var hans skat, og at hans hjerte var der. De betydninger, han giver kortet, varierer meget – penge, forretning og handel, men også, ifølge andre tolkninger, stridigheder –, et tegn på, at kortet aldrig har haft én fælles tradition. Det var billedet af den eftertænksomme landmand, der fastlagde den moderne tolkning af kortet som tålmodighed og vurdering, og det er dette billede, Sol da Alma følger, med sit eget maleri.

Syv i Pentakler opret: betydningen

Opret er Syv i Pentakler tålmodighedens kort. Arbejdet er gjort, eller næsten; nu skal man give tiden tid. Det taler om projekter, der vokser, men endnu ikke har givet det, de lover, om investeringer, der kun giver afkast på længere sigt, om studier, hvis frugter først viser sig om nogle år. Det siger: riv ikke planten op for at se, om den vokser.

Det er også vurderingens kort. Den unge mand standser op og ser, og det er vigtigt: det er tidspunktet for at gøre status, for at se, hvad der virker, og hvad der ikke gør, for at beslutte, hvor indsatsen skal lægges fremover. Det kan pege på et valg – at blive ved med at passe dette træ eller plante et andet –, truffet i ro og mag og på grundlag af det, man kan se.

Der er en stille tilfredshed i kortet: frugten er der, synlig. Men der er også en snert af uro, for høsten er endnu ikke sikret. Syv i Pentakler beder om udholdenhed uden ængstelse: at blive ved med at gøre det nødvendige og stole på tingenes rytme.

Syv i Pentakler omvendt

Omvendt bliver Syv i Pentakler ikke sin egen modsætning: det er den samme ventetid, men den er blevet sur. Utålmodigheden tager over – man vil høste før tid, man giver op, når frugten næsten var moden, man river træet op for at plante et andet og så endnu et, uden nogensinde at lade nogen af dem vokse. Eller også er høsten mager: indsatsen blev lagt det forkerte sted, og resultatet står ikke mål med det, der blev investeret.

Kortet kan også pege på overdrivelsen i den anden retning: at vente alt for længe på noget, der ikke længere vil bære frugt, at blive ved med at vande et visnet træ af stædighed eller af frygt for at indrømme fejlen. Frustration er den typiske følelse ved den omvendte Syver. Rådet er at se ærligt på jordloddet og beslutte: enten må man have mere tålmodighed, eller også må man skifte mark.

Syv i Pentakler i kærlighed

I kærlighed taler Syv i Pentakler om et forhold, der bygges op langsomt og kræver tålmodighed. Det kan beskrive et par, der har investeret meget og nu gør status: vokser vi sammen? Er det værd at fortsætte? Det er et kort for eftertanke om fremtiden sammen, uden hast og uden drama. For den, der er single, viser det, at kærligheden ikke kommer fra den ene dag til den anden – man må dyrke den, møde mennesker, lade tingene modne.

Det kan også tale om et forhold, der endnu ikke har givet det, det lovede, eller om en, der venter på, at den anden bestemmer sig. Omvendt advarer det mod utålmodigheden, der ødelægger det, der var ved at spire, eller mod at blive ved med at vente på en person, der ikke vil forandre sig.

Syv i Pentakler i arbejde og økonomi

I arbejdet peger Syv i Pentakler på et igangværende projekt, der endnu ikke har givet de forventede resultater, men som er på rette vej. Det er kortet for midtvejsevalueringer, statusrapporter, beslutninger om at fortsætte eller skifte strategi. Det begunstiger langsigtet arbejde: landbrug, byggeri, forskning, uddannelse, forretninger der vokser langsomt.

Når det gælder penge, er det kortet for den langsigtede investering: opsparing, der giver afkast lidt efter lidt, placeringer, der har brug for tid, en forretning, der endnu ikke giver overskud, men har en fremtid. Det beder om tålmodighed og regelmæssig vurdering. Omvendt advarer det mod at trække pengene ud før tid, mod investeringer, der ikke giver afkast, eller mod at blive ved med at sætte penge i et projekt, der allerede har vist, at det ikke fungerer.

Syv i Pentakler i sundhed og velvære

I spørgsmål om velvære taler Syv i Pentakler om resultater, der tager tid: vaner, der først viser virkning efter nogle uger, en gradvis bedring, vigtigheden af vedholdenhed. Det minder om, at det at give op for tidligt er den største fjende af enhver forandring. Kortene erstatter ikke nogen form for sundhedsfaglig hjælp: her som ved ethvert andet kort taler tolkningen om holdning, ikke om diagnose.

Syv i Pentakler i det spirituelle liv

På den indre vej er Syv i Pentakler kortet for den tålmodige praksis. Spirituel vækst kan, ligesom et træ, ikke ses fra den ene dag til den anden, og det nytter ikke at tvinge den. Kortet beder dig blive ved med at dyrke den – meditationen, bønnen, studiet – uden at kræve øjeblikkelige resultater, og en gang imellem standse op og med taknemmelighed se på det, der allerede er vokset.

Syv i Pentakler som råd

Som råd siger Syv i Pentakler: hav tålmodighed, og gør status. Giv ikke op nu, men vent heller ikke i blinde. Se på det, du har investeret, og på det, der allerede har givet udbytte, ret det, der skal rettes, og giv resten tid. Den frugt, der høstes grøn, duer ikke; den, man lader modne, er ventetiden værd.

Syv i Pentakler i oplægningens positioner

I fortiden

En indsats eller en investering foretaget for nogen tid siden, hvis frugter nu begynder at vise sig.

I nutiden

Et øjeblik med pause og vurdering. Arbejdet er gjort; det, der mangler, er at beslutte, hvad der skal ske nu, eller blot at vente.

I fremtiden

En periode med ventetid er på vej: resultaterne kommer, men langsommere, end man kunne ønske.

Som hindring

Utålmodigheden, modløsheden eller indsatsen, der er lagt det forkerte sted.

Som resultat

Frugten modnes, hvis der er tålmodighed. Sagen løser sig, men på længere sigt.

Numerologi og korrespondancer

Syveren er det, man gør alene: uden støtte og uden regler, for egen regning og risiko. I Pentaklernes kulør – Jordens, kroppens, pengenes, håndværkets og den langsomme tids kulør for de ting, der bygges op –, er denne ensomhed bondens over for sin mark. Ingen kan få træet til at vokse hurtigere for ham, og ingen kan garantere ham høsten. Efter Seksens udveksling er Syveren øjeblikket, hvor man ser på det, der er ens eget, og alene beslutter, om man fortsætter.

I Golden Dawn-traditionen svarer Syv i Pentakler til Saturn i Tyren og har titlen »Den uopfyldte succes' herre«. Saturn er tidens, tålmodighedens og grænsernes planet; Tyren, et jordtegn, er frugtbarhedens, komfortens og langsomhedens tegn. Forbindelsen mellem de to giver kortet dets tone: en virkelig, men langsom vækst, der kræver disciplin og sætter evnen til at vente på prøve.

Kombinationer med andre kort

• Eneboeren — En lang og eftertænksom pause; at vurdere den tilbagelagte vej alene, før man beslutter sig.
• Den Hængte — En ventetid, der tvinger én til at se tingene på en anden måde; projektet, der er sat på pause.
• Mådehold — Tålmodighed og mådehold: den rette rytme, for at arbejdet kan bære frugt.
• Lykkehjulet — Høsttiden kommer: ventetiden slutter, og hjulet drejer til ens fordel.
• Verden — Et langt arbejde, der endelig når sin afslutning, med resultatet inden for synsvidde.
• Otte i Pentakler — At blive ved med at arbejde med hengivenhed, mens man venter; håndværket, der modnes.
• Ti i Pentakler — En investering, der bliver til formue; frugten af mange års anstrengelse.
• Es i Pentakler — At plante på ny: et nyt frø ved siden af træet, der stadig vokser.
• Syv i Stave — At forsvare det, man har plantet; at holde ud trods vanskelighederne.
• Fire i Bægre — Modløshed og ligegyldighed: ikke længere at se værdien af det, man har bygget op.
• Otte i Bægre — At forlade et projekt, der ikke gav det forventede, for at søge en anden mening.
• Narren — Utålmodigheden, der vil af sted før høsten; risikoen for at slippe det hele for tidligt.